[index] [følg med] [andre sider]

Om trylletanja

Velkommen!

Hvor hyggeligt, at du har valgt at klikke forbi mit personlige lille internethjørne.

Hvis du er havnet på denne side, så kender du mig højst sandsynligt. Hvis du af en eller anden mærkelig årsag ikke kender mig og derfor nok er faret vild, så fortvivl ej! Det her er et rart internethjørne.

Jeg har haft domænet trylletanja.dk igennem mange år og i tidens løb har jeg brugt det til lidt af hvert.

Lige nu bruger jeg det som et samlested for billeder og ting som jeg gerne vil gemme. Opdateringerne skal nok blive hyppigere, når jeg rent faktisk får taget mig sammen til at købe et nyt kamera, mistede mit gamle kamera et sted i San Francisco i 2010. Hvis du har fundet det, så giv gerne lyd. (Update! Har købt mig et lækkert Nikon-kamera så no worries!) Og det kan sagtens tænkes, at jeg senere finder på nye ting, der skal være på denne side.

Hvem er du?!

Hvis du har klikket på 'om trylletanja' fordi du faktisk gerne vil vide mere om mig, så kommer her en lille introduktion.

Jeg er født i 1986 og deler lejlighed med en sød kanin. Jeg er rigtig glad for ord, dyr, fotografering, internettet (!), koncerter, film og kvali-tid med søde mennesker.

I 2012 satser jeg på at have en titel som cand.mag. i dansk pyntet med noget sprog- og kommunikationsrådgivning. I den forbindelse vil jeg allerede nu gerne sige undskyld for eventuelle stave- og kommafejl, men mit studie har (endnu) ikke gjort mig til noget overmenneske på dét punkt.

Allerede nu får jeg lov til at arbejde med ord og hjemmesider på mit studiejob, og jeg håber, at jeg kan blive ved med det længe. Ord og hjemmesider er sjove! (JO DE ER!)

trylletanja i punktopstilling

trylletanja drømmer om:

  • at eje en hund (og en have den kan løbe i)
  • den dag hun er færdig med studiet
  • Mr. Draper (rrrrrauw)

trylletanja elsker:

  • cocktails (...og øl og rødvin)
  • at komme i Zoo - også i udlandet
  • at rejse (mangler bare pengene)

trylletanja har droppet følgende hobbyer:

  • brodering
  • løb
  • klaver

trylletanja holder fast i følgende hobbyer:

 

Jeg ser cirka sådan her ud

Her har jeg nærkontakt med en giraf

 

 

[index] [følg mig] [andre sider]